Jeg har undervejs her i mit træningsforløb lagt billeder op af både min kost og mig selv, ikke for at blære mig overfor andre mennesker, men for at vise hvordan det går, samt for at andre mennesker der også træner kan få inspiration. Jeg får støtte både af Søren, min familie, venner og bekendte, som synes at jeg gør et rigtig godt arbejde. Dog møder jeg også modgang fra andre bekendte, som mener at mit træningsforløb er for ekstremt, og at jeg direkte går ind og sulter mig selv. Jeg kunne aldrig finde på at sulte mig selv, og det vil aldrig kunne lade sig gøre, eftersom jeg elsker god mad.
Jeg har fået en del beskeder om min træning, og hvordan alt er organiseret. Da mine uger er meget forskellige i henhold til mit studie. Men sådan her vil uge 11 på nuværende tidspunkt komme til at se ud:
* Mandag: Studie, fitness og floorball træning. (Ben og mave træning)
* Tirsdag: Studie og fitness. (Arme og mave træning)
* Onsdag: Studie og fitness (Ben og mave træning)
* Torsdag: Restday
* Fredag: fitness (Arme og mave træning)
* Lørdag: fitness (Ben og mave træning)
* Søndag: Restday
Jeg synes selv, at der er sket store fremskridt. Og jeg vil hel sikker kæmpe videre, hvilket jeg også råder alle andre til, når de spørg mig til råds. Jeg har selv det mål, at opnå den ultimative krop, men alene den betegnelse er jo rigtig bred, og da nogen har misforstået det, så vil jeg gerne forklare det lidt nærmere. Min ultimative krop er en krop med muskler og markeringer, men stadig med mine naturlige former. Jeg ønsker at komme lidt ned i min fedt%, men dog ikke så langt ned som en bikini fitness atlet. Jeg drømmer selv om en stram mave, men da rom ikke blev bygget på en dag, så tager jeg det et skridt af gangen, da et alt for hurtigt skridt kan stresse kroppen, hvilket i sidste ende også kan forstyrre træningen.
Jeg håber, at dette indlæg har givet et bedre syn på min træning og kost, og hvis i har nogen spørgsmål, så er i selvfølgelig velkomne til at skrive til mig. Til sidst vil jeg beklage de manglende indlæg her på bloggen, og jeg vil forsøge at få skrevet lidt mere her de kommende dage. Jeg har haft utrolig travlt med skolen samt min træning, og når jeg endelig har haft et hul frit, så har jeg brugt tiden sammen med Søren. Forhåbelig er det kun en periode, hvor alting bare ikke passer sammen uanset, hvordan man prøver at dreje det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar